§1 Bestilling og betaling
Webshoppen er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker shoppen grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i "indkøbskurven". Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Alle priser på webshoppen er inklusive moms. Prisen for fragt kan ses til sidst i købet.
Når du er klar til at bestille, klikker du på "Kurv", hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.
Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen "Gå til betaling". Herefter går din ordre videre til os.
Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes. Vi tager forbehold for pris- og trykfejl på hjemmesiden og forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis der er tale om en væsentlig og/eller tydelig fejl.
§2 Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.
§3 14 dages fortrydelsesret
Når du handler på nettet og i webshoppen har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.
På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten bortfalder for forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, hvis forseglingen er brudt efter leveringen. Dette kan gælde visse skønhedsprodukter og kosttilskud; det er ikke en generel undtagelse for alle varer i disse kategorier.
For at gøre fortrydelsesretten gældende skal du give os en utvetydig meddelelse senest 14 dage efter modtagelsen, eksempelvis via produktshoppen@outlook.dk. Du kan bruge formularen nedenfor, men det er ikke et krav.
§4 Returnering
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:
- Osteopati Praksis ApS
- Hejlsmindebakken 17a, 6094 Hejls
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.
VIGTIGT: Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.
Dokumentation for dit køb samt returformular.
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, hvis du vedlægger en seddel med info om returneringen.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder hele købet, tilbagebetaler vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder omkostningerne til den billigste standardlevering, vi tilbyder. Ekstra omkostninger, hvis du har valgt en dyrere leveringsform, tilbagebetales ikke. Du betaler selv returfragten.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx. betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.
Værdiforringelse
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Brug af varen medfører ikke i sig selv, at du mister fortrydelsesretten. Et eventuelt fradrag vurderes konkret ud fra varens stand og værdiforringelse.
§5 Reklamation - Hvis der er noget galt med varen
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal kontakte os indenfor "rimelig tid".
Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. En reklamation inden for 2 måneder efter, at du har opdaget manglen, er altid rettidig. Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra leveringen. Ved en berettiget reklamation betaler vi de nødvendige, rimelige udgifter til returnering. Kontakt os, før du sender varen.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til produktshoppen@outlook.dk eller telefonisk på 24849630.
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.
Varen skal sendes til:
Produktshoppen.dk
Hejlsmindebakken 17a
DK-6094 Hejls
Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores reklamationsskema, som du får ved henvendelse til os på mail : produktshoppen@outlook.dk Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager via Klageportalen for Nævnenes Hus https://kpo.naevneneshus.dk.
Kontakt os først på produktshoppen@outlook.dk, hvis du ønsker at klage over dit køb.
§6 Persondata
Osteopati Praksis ApS, CVR 44780631, Hejlsmindebakken 17a, 6094 Hejls, er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med Produktshoppen.dk. Du kan kontakte os på produktshoppen@outlook.dk.
Ved køb behandler vi dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og oplysninger om din ordre for at håndtere bestilling, betaling, levering og kundeservice. Behandlingen er nødvendig for at opfylde købsaftalen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Vi behandler desuden regnskabsoplysninger for at opfylde vores retlige forpligtelser, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.
Nødvendige oplysninger behandles også af leverandører, som medvirker til at drive webshoppen, gennemføre betalinger og levere din ordre. Webshoppen anvender Meeshop, og de tilgængelige betalings- og leveringsudbydere fremgår af købsforløbet. Nyhedsbrev udsendes via MailerLite, når du har tilmeldt dig.
Nyhedsbreve og markedsføring via e-mail kræver dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage via afmeldingslinket i nyhedsbrevet eller ved at kontakte os. Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen.
Regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Andre personoplysninger må kun opbevares, så længe de er nødvendige til det formål, de er indsamlet til, eller til opfyldelse af retlige forpligtelser. En kundekonto medfører ikke i sig selv, at alle oplysninger skal opbevares uden tidsbegrænsning. Kontakt os, hvis du ønsker din konto slettet; oplysninger, som vi er retligt forpligtede til at beholde, kan ikke nødvendigvis slettes samtidig.
Du kan efter databeskyttelsesreglerne anmode om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling og dataportabilitet samt gøre indsigelse, når betingelserne for den enkelte rettighed er opfyldt. Skriv til produktshoppen@outlook.dk. Du har også ret til at klage til Datatilsynet, se www.datatilsynet.dk.
§7 Cookies
Cookies er små datafiler, der kan gemmes på din computer, tablet eller telefon. Teknisk nødvendige cookies kan bruges uden samtykke, eksempelvis til funktioner som indkøbskurv og login.
Cookies og lignende teknologier til ikke-nødvendige formål, eksempelvis markedsføring, kræver dit forudgående samtykke. Et besøg på Produktshoppen.dk eller accept af handelsbetingelserne udgør ikke i sig selv et samtykke til sådanne cookies.
Du skal have information om de anvendte cookies, deres udbydere, formål og levetid samt mulighed for at vælge til og fra og trække dit samtykke tilbage. Du kan også slette eller blokere cookies i din browser. Spørgsmål om cookies kan sendes til produktshoppen@outlook.dk.
Standardfortrydelsesformular
Udfyld og send kun denne formular, hvis du ønsker at fortryde aftalen.
Til: Osteopati Praksis ApS / Produktshoppen.dk, Hejlsmindebakken 17a, 6094 Hejls, produktshoppen@outlook.dk.
Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer: ____________________
Bestilt den: __________ / Modtaget den: __________
Forbrugerens/forbrugernes navn: ____________________
Forbrugerens/forbrugernes adresse: ____________________
Dato: __________
Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun hvis formularen sendes på papir): ____________________
